FAQ

Hvilken entrepriseform skal du vælge?

Der er flere forskellige entrepriseformer, du som forbruger (eller offentlig indkøber) kan vælge mellem.

Hvilken entrepriseform der vælges, afhænger bl.a. af hvor meget du som forbruger/kunde ønsker at være involveret i selve byggeopgaven, og dens proces.

Du kan, her i vores FAQ, læse udførlilge beskivelser af de 3 entrepriseformer, ved at klikke på den entrepriseform du mener er løsningen for dig.

Se under  ‘Fagentreprise‘, ‘Hovedentreprise‘ og ‘Totalentreprise’

Det er også muligt at kontakte os via vores formular under kontakt

En kort- og grov forklaring på, hvad Fagentreprise indebærer:

Ved Fagentreprise vil du som forbruger – eller som offentlig indkøber (eventuelt bistået af din rådgiver) – i udgangspunktet stå for at udarbejde- og levere det færdige tegningsmateriale og dertilhørende Byggesagsbeskrivelse og alle Arbejdsbeskrivelser, samt indhente eventuelt nødvendige tilladelser fra myndighederne (fx Byggetilladelse, Ibrugtagnings-tilladelse mv.) til brug for tilbudsgivning.

På baggrund af det skriftlige materiale, indhentes efterfølgende tilbud fra de forskellige entreprenører hver for sig (Fag for Fag), hvorefter du – evt. med bistand fra din rådgiver – selv indgår entrepriseaftaler med hvert enkelt entreprenørfirma (Fagentreprenør).

Det er også dig – eller din rådgiver – som står for udførelse af fagtilsyn, afholdelse af byggemøder samt koordinering af byggearbejdet.

Når byggearbejdet er afsluttet, betaler du de enkelte fagentreprenører særskilt – hver for sig.

En kort- og grov forklaring på, hvad Hovedentreprise indebærer:

Ved Hovedentrepriser vil du som forbruger – eller som offentlig indkøber (oftest bistået af en rådgiver) i udgangspunktet stå for at udarbejde og levere det færdige tegningsmateriale og dertilhørende Byggesagsbeskrivelse og alle Arbejdsbeskrivelser der måtte høre til opgaven, samt indhente eventuelt nødvendige tilladelser fra myndighederne (fx Byggetilladelse, Ibrugtagningstilladelse mv.) til brug for Hoveentreprenørens tilbudsgivning.

Du indhenter selv tilbud på udførelse af hoveentreprisen – dvs. alt håndværksarbejdet leveres/ydes fra ét enkelt Hovedentreprenørfirma. Dét firma du vælger til at udføre hoveentreprisen, får så at sige hovedansvaret for selve byggearbejdet.

Det vil normalt være håndværksfirmaet, som står for den største del af arbejdet, f.eks. murermesteren, som træder ind som hovedentreprenør. Andre entreprenører, f.eks. tømrer, maler, installatører osv. fungerer i dette tilfælde som hans underentreprenører.

Hovedentreprenøren er er herefter ansvarlig for koordinering og udførelse af arbejdet over for dig som kunde og forbruger, og du træffer kun aftale og afregner kun med ét firma, dvs. hoveentreprenøren. Tilsynet med arbejdet udførelse og eventuelle byggemøder står du selv for, eller du kan aftale at din rådgiver udføre denne del for dig.

Entrepriseaftaler defineres sædvanligvis som aftaler om udførelse af bygge- og anlægsarbejder, og levering af materialer i forbindelse disse arbejder.

Entreprenøren er efter denne definition, den der forpligter sig til at udføre arbejder, og levere materialer til byggeriet eller anlægget, imens Bygherren er den, der bestiller ydelserne, og betaler for disse ydelser.

Uddybning af definition

Den almindelige definition på entrepriseaftaler er vidtfavnende i den forstand, at definitionen omfatter såvel relativt kortvarige aftaleforhold om udførelse af simple
håndværksarbejder, fx. udskiftning af et brusearmatur eller bryggersdør, såvel som langvarige kontakter om udførelse af meget komplekse og unikke byggerier eller anlægs-arbejder, fx. opførelsen af et ny Panuminstitut i København, eller eksempelvis en ny elektrificeret jernbanestrækning med perroner mm. på strækningen fra København til Roskilde.

Straks aftaler vs. Entrepriseaftaler (længerevarende kontraktforhold)

Der er imidlertid betydelig forskel på aftaler om simple håndværksarbejder, og så kontrakter vedrørende større bygge- og anlægsarbejder – både med hensyn til faktiske forskelle, såvel som til retlige forskelle.

Nogle entrepriseaftaler gennemføres på meget kort tid. Eksempelvis er simple håndværksarbejder, der involverer standardiserede ydelser, som kan gennemføres på få timer, karakteriseret ved straksaftaler – fordi parternes indbyrdes ydelser udveksles samtidig.

Entrepriseaftaler er derimod aftaleforhold der i almindelighed karakteriseres ved længerevarende kontraktforhold, fordi opfyldelsen af både entreprenørens og bygeherrens ydelser, sker over en længere periode – fx over flere uger, måneder eller år.

Endvidere medfører nutidens moderne bygge- og anlægsarbejder i stigende grad involvering af højteknologiske frembringelser. Disse højteknologiske frembringelser forudsætter bl.a. stor præcision, og faglig viden omkring teknisk komplekse forhold. Af selvsamme grund, kan entrepriseaftaler derfor også samtidig have karakter af frembringelsesaftaler.

Typisk er større bygge og anlægsopgaver – som ovenfor nævnt – af en ganske kompleks natur, og udføres derfor ofte under ganske vanskelige og til dels uberegnelige forhold.

I det komplekse byggeri hænder det derfor, at aftaleparterne på aftaletidspunktet ikke præcist kan overskue, eller beskrive, deres respektive forpligtelser, hvilket indebærer, at man senere må konkretisere, udfylde og/eller ændre aftalen løbende undervejs i forløbet – hvorfor der nødvendigvis kræves en vis fleksibilitet i
aftaleforholdet mellem Bygherre og Entreprenør.

Den nødvendige fleksibilitet skal derfor tilvejebringes samtidig med behovet for regler og forpligtigelser tilsikres således, der sikres en forudsigelighed og stabilitet i
aftaleforholdet – hvilket er tilfældet med en byggesagsbeskrivelse – der i form af ét sæt af særlige betingelser, for den konkrete entreprise, der dels beror på indholdet af aftaleparternes – og navnlig entreprenørens ydelser – og i vid udstrækning på indholdet af det ofte omfangsrige og detaljerede sæt af krav i form af tekniske beskrivelser, tegninger mv..

Til en entreprise kan være knyttet et eller flere arbejder. De(n) projekterende fastsætter omfanget og antallet af arbejdsbeskrivelser og hvilke entrepriser de knytter sig til byggesagen.

En arbejdsbeskrivelse – i daglige fagtermer kaldet en ”ARB” – anvendes til beskrivelse af et afgrænset arbejde, som eventuelt kan involvere flere fag. Arbejdsbeskrivelsen (ARB) angiver et arbejdes omfang, forskrifter for materialer, udførelse og kontrol, herunder specifikationer for de bygningsdele der
indgår i selve arbejdet.

En basisbeskrivelse er en samling af bestemmelser (fagspecifikke de-facto standarder, som sammen med den projektspecifikke beskrivelse udgør den samlede beskrivelse), der fungerer som et fælles referencegrundlag for entreprisearbejdernes udførelse. Basisbeskrivelser har numrene B2.xxx (fx B2.450 som er en Basisbeskrivelse for el-arbejder).

Basisbeskrivelser medfører, at de forskrifter der er indeholdt i disse, er alment gældende og uafhængige af det enkelte projekt. Indholdet af basisbeskrivelserne er meget bredt dækkende, og indeholder hyppigt forekommende forskrifter for det aktuelle arbejde som basisbeskrivelsen vedrører.

Basisbeskrivelserne kan indeholde punkter, der ikke er relevante for den aktuelle byggesag. Hvad der er relevant for den aktuelle byggesag angives fx i arbejdsbeskrivelsens omfangsbeskrivelse i den projektspecifikke beskrivelse

Bips

Bips er en medlemsdrevet, non profit-forening, der arbejder for byggebranchens virksomheder. Bips er en forkortelse af

Byggeri – Informationsteknologi Produktivitet – Samarbejde.

Som medlemsdrevet non-profit forening, supporterer bips medlemsvirksomhederne og deres medarbejdere, med standarder og værktøjer til det daglige arbejde, og i deres samarbejde gennem byggeriets processer.

Det er byggeriets virksomheder, der via deres medlemskab og engagement driver bips. bips er summen af den viden, innovation og standardiseringskraft, som
medlemmer/deltagere i bips lægger i foreningens udviklingsprojekter og resultater.

Bips

Bips udvikler fælles digitale strukturer og standarder for sprog, begreber, arbejdsmetoder, udvekslings-formater og andre værktøjer, som understøtter implementering og anvendelse som de facto standarder der er i byggeri og anlæg.

Bips udvikler overordnede sektor- og branchestandarder for hele bygge- og anlægssektoren, og specifikke arbejdsmetoder og værktøjer for medlemsvirksomheder og abonnenter.

Bips har til formål at effektivisere byggeriets processer, og løfte kvaliteten fra byggeprogram til drift og vedligehold – det vil dermed sige, at i praksis bips favner hele værdikæden i byggeriet.

Det er en del af målsætningen i bips, at der skal opnås produktivitetsgevinst her-og-nu. bips styrer samtidig efter et langsigtet perspektiv, og sørger for, at aktiviteterne bliver koordineret med andre initiativer i byggesektoren såvel som internationalt.

Fordele ved Bips

Bips basisbeskrivelser er udviklede fælles digitale strukturer og standarder for sprog, begreber, arbejdsmetoder, udvekslingsformater og andre værktøjer som understøtter implementering oganvendelse af ”de-facto standarder” i byggeri, anlæg og under drift.

Ved at vi anvender BIPS beskrivelser sikres du som kunde, at de udviklede værktøjer løbende er opdateret, så de altid er i overensstemmelse med branchens bedste praksis, og ajourført i forhold til normer, standarder og lovgivning.

Herudover bliver alle bips’ basisbeskrivelser løbende kvalitetssikret ved interne og eksterne høringer – og ad den vej er du som kunde sikret, at netop din entreprenør udfører sine arbejder/entreprisen er princippet om ”State of the Art”.

Som medlem af bips er vi en del af Danmarks største netværk af fagpersoner, der interesserer sig for byggeriets informationer – i forbindelse med fx bygningsmodeller, tilbudslister, beskrivelser, i driftssystemer og meget andet.

Vi er en del af et fællesskab, hvor man deler viden, erfaringer og idéer til, hvordan byggeriet kan arbejde bedre sammen og blive mere effektivt – alt sammen til din fordel.

Som kunde hos os, tilstræber vi bl.a. ved brug af bips, at de udviklede bips-resultater i form af fagligtindhold, struktur, arbejdsmetode og værktøjer medvirker- og bidrager til at sikre:

1. Et lettet arbejde for dig som kunde, men også for entreprenøren i tilbuds- såvel som underudførelsesfasen.

2. At din(e) entreprenør(er) arbejder med struktureret, opdateret og kvalitetssikret information.

3. At du som kunde, men også dine entreprenør, oplever konsistens i data, og at disse er nemme at skabe, finde, anvende og bruge.

4. At styrke samarbejdet mellem dig og din(e) entreprenør(er).

5. En styrket konkurrenceevne til fordel for dig, også i form af produktivitetsudvikling i dit byggeri.

6. En markant nedbringelse af dine frembringelsesomkostninger udbudsmateriale.

7. Et solidt grundlag for fastlæggelse af strategi for standardiserede arbejdsmetoder, informationer, digitalisering og samarbejde i dit byggeri.

8. En massivt reduceret barrierer for implementering af ny teknologi og arbejdsmetode, til fordel for netop dit byggeri og din opgave.

Kort sagt, så sikres du som kunde hos os, adgang til viden og kompetence så du er med i front, og opnår dermed en markant omkostningsreduktion, samt et effektivt og digitalt byggeri.

En byggesagsbeskrivelse danner de generelt gældende rammer for tilbudsgivning og udførelse af entrepriser. En byggesagsbeskrivelse – i daglige fagtermer kaldet en ”BSB” – indeholder alle de fælles betingelser, der gælder for alle byggesagens entrepriser, entreprenører og leverandører, som er tilknyttet byggesagen.

Til en byggesag hører således én og kun én byggesagsbeskrivelse. Byggesagsbeskrivelsen indeholder ikke beskrivelser af de enkelte entreprisearbejder, da disse (de enkelte entreprisearbejder) altid er indeholdt i arbejdsbeskrivelser – også kaldet for ARB.

En byggesagsbeskrivelse indeholder som udgangspunkt:

1. En orientering om byggesagen

2. De gældende referencer for byggesagen

3. De juridiske rammer for byggesagen

4. En byggepladsbeskrivelse

5. En plan for sikkerhed og sundhed

6. En information omkring omgivende miljø

7. En kvalitetsstyringsplan/model

8. En tidsstyringsmodel

Generelt er det således, at de projektspecifikke beskrivelser udarbejdes af de projekterende på byggesagen (fx din rådgivende ingeniør, eller din arkitekt). En projektspecifik beskrivelse indeholder – ud over reference til den tilknyttede basisbeskrivelse – projektrelaterede forskrifter samt eventuelle tilføjelser og/eller fravigelser til basisbeskrivelsen.

En projektspecifik beskrivelse indeholder derfor projektrelaterede forskrifter og eventuelle tilføjelser og/eller fravigelser til den tilknyttede basisbeskrivelse.

Skal entreprenøren også have tilsendt basisbeskrivelser fordi de er nævnt i BSB’en?

Nej – det er normalt kun den projektspecifikke BSB (Byggesagsbeskrivelsen) og ARB (Arbejdsbeskrivelser), der udsendes til entreprenøren. Den udførend entreprenør, der modtager BSB- og ARB-beskrivelser, skal selv have Basisbeskrivelsen ligesom de øvrige referencer, fx normer, standarder eller anvisninger, som
er angivet i beskrivelsen.

Er du Privat Bygherre er svaret: Nej – tærskelværdi er ikke noget du skal væreopmærksom på,medmindre du modtager offentlig støtte!

Er du Offentlig Bygherre (og dermed ordregiver), dvs. et offentligretligt organ fxKommune, Regioneller Stat eller for den sag skyld eller en private udbydere, der modtager offentlig støtte (der afhænger af beløbsstørrelsen), skal indkøb af tjenesteydelser, vareindkøb og bygge- oganlægsarbejder,der overstiger tærskelværdierne, pr. 1. januar 2016 følge udbudsloven eller forsyningsvirksomhedsdirektivet.

Er tærskelværdier inklusive moms ?

Alle tærskelværdier er eksklusive moms. Tærskelværdierne reguleres hvert andet år.

Hvad er tærskelværdien for rådgivning ?

Er rådgivningsydelsen (tjenesteydelser og vareindkøb) under EU’ tærskelværdi*, men over kr. 500.000 ekskl. moms, gælder der særlige regler for Offentlig Bygherre. Ved tjenesteydelser under 500.000 kr. skal tilbudsloven følges.

I henhold til udbudsloven har almindelige tjenesteydelser (rådgivningsydelser) følgende tærskelværdi, som er gældende:

Statslig myndighed: Kr. 1.006.628 ekskl. moms.

Regioner/kommuner +andre offentlige myndigheder mv.: Kr. 1.558.409 ekskl. moms.

Efter Forsyningsvirksomhedsdirektivet (2014/25/EU) skal Vare og tjenesteydelser
(rådgivningsydelser), der overstiger nedenstående værdi, i EU udbud:

Statslig myndighed + Regioner, kommuner og andre offentlige myndigheder mv.: Kr. 3.116.817 ekskl. moms.

*Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Hvad er tærskelværdien for Bygge- og anlægsopgaver ?

Bygge- og anlægsopgaver under EU’ tærskelværdi*, skal der efter 1. januar 2016 fortsat udbydes efter tilbudsloven. Ved bygge- og anlægsarbejder under 500.000 kr. skal tilbudsloven fortsat følges.

I henhold til udbudsloven har Bygge- og anlægsopgaver følgende tærskelværdi, som er gældende:

Statslig myndighed:Kr. 38.960.213 ekskl. moms.

Regioner/kommuner +andre offentlige myndigheder mv.:Kr. 38.960.213 ekskl. moms.

Efter Forsyningsvirksomhedsdirektivet (2014/25/EU) skal bygge- og anlægsarbejder der overstiger nedenstående værdi, i EU udbud:

Statslig myndighed + Regioner, kommuner og andre offentlige myndigheder mv.: Kr. 38.960.213 ekskl. moms.

*Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Som grundlag for indhentning af tilbud på en byggeopgave fra entreprenør(er), og afpasset efter opgavens karakter, skal der udarbejdes følgende 6 dokumenter (projektdokumentation) – også kaldet for et udbudsmateriale, eller ingeniørens/arkitektens Hovedprojekt, indeholdende:

1. Byggesagsbeskrivelse

2. Arbejdsbeskrivelse(r), bl.a. indeholdende:

Eventuel redegørelse for huller og afsætninger

Evt. udarbejdelse af statiske beregninger.

Eventuelle akustiske beregninger, jf. Bygningsreglementets krav

Nødvendig dokumentation for overholdelse af Bygningsreglementets krav til energibehov

Evt. ajourføring af friarealberegninger i relation til myndighedsgodkendelser.

3. Tegning(er) i nødvendigt omfang, fx:

Hovedtegninger

Oversigtstegninger

Bygningsdelstegninger

Detailtegninger

Diagrammer/skemaer

Tavletegninger med effektkredse

4. Tidsplan for arbejdets udførelse (med angivelse af de enkelte entreprisers start- og sluttidspunkt, samt eventuelle sanktionsbærende terminer/datoer).

5. Tilbudsliste(r)

6. Udbudsbrev

Ca. 40 års erfaring viser med al tydelighed, at du umiddelbart spare godt og vel 10 % af det samlede rådgiverhonrar, ved at bruge BSB-online.

Ja – det kan du sagtens. Det gør du her på BSB-online.

Kan I hjælpe mig med at udarbejde min Byggesagsbeskrivelse ?

Ja – det kan vi godt. Der er 2 måder, hvormed vi kan hjælpe dig med din
byggesagsbeskrivelse. Enten kan du:

1) Selv gå ind og udfylde byggesagsbeskrivelsen her på BSB-online

2) Kan du få os til at hjælpe dig med at udfylde den – mod en mindre betaling (timehonorar).

Ja – godt og vel. Du kan spare ca. 95% af al det arbejde som Projekteringslederen laver, ved brug af BSB-online. Den del af Projekteringslederens honorar, som du naturligvis ikke spare, er selve mødeaktiviteten, dvs. koordineringen de enkelte rådgivere imellem.

En kort- og grov forklaring på, hvad Totalentreprise indebærer:

Totalentreprise anvendes normalt kun ved forholdsvis store opgaver, fx ved opførelse af en stor tilbygning eller et helt nyt hus. Fordelen ved Totalentreprise er, at du som forbruger -eller som offentlig indkøber – kun skal træffe aftale med og afregne med ét enkelt firma – dvs. Totalentreprenøren.

Ved Totalentreprise vil du som forbruger – eller som offentlig indkøber – baseret på dine ønsker,overlade til en Totalentreprenør at udarbejde hele arbejdet, fx alt fra skitseforslag til de færdigetegninger og beskrivelser der knytter sig til byggeriet. Totalentreprenøren står bl.a. også forindhentning af byggetilladelse hos kommunen (myndighedsprojektet) og koordinerer alle håndværkere ogleverancer under selve byggeriet.

Selv om du indgår en aftale med en totalentreprenør, udelukker det ikke at du for en sikkerhedsskyld, også entrerer med din egen rådgiver, for at sikre, at du rent faktisk også får det, som du ønsker.

Det fremgår af byggeloven §16 (Kapitel 1 ”Administrative bestemmelser”), at det den lokale kommune som er bygningsmyndighed. Det er derfor også den lokale kommune der behandler byggesager, fx ansøgningen om byggetilladelse mv. Det er således også den lokale kommune som besvare spørgsmål vedrørende en konkret byggesag.

Du skal kontakte Statsforvaltningen, hvis du vil klage over en kommunal afgørelse som vedrører en byggesag. Sjovt nok, er det også den selvsamme myndighed du skal kontakte, hvis du vil have fastlagt eller truffet afgørelse der vedrører samvær med dit barn.

Trafik- og Byggestyrelsen besvarer ikke henvendelser fra private borgere.

Det er Erhvervsstyrelsen der er rette myndighed for planlovgivningen. Det er derfor også Erhvervsstyrelsen du skal kontakte, såfremt du har spørgsmål til kommunens beføjelser i forbindelse med lokalplaner.

Ja, kommunen kan med hjemmel i Byggeloven § 28 Stk.1, fastsætte regler om byggesagsgebyrer.

De nærmere regler herom, findes i de administrative bestemmelser til Bygningsreglementet (BR15) kapitel 1.12, ”Gebyrer”.

Af §1.5 Stk.2 i Bygningsreglementet (BR15) fremgår det, at såfremt kommunalbestyrelsen ikke har reageret inden 2 uger fra den dag, anmeldelsen er modtaget, kan byggearbejdet påbegyndes.

Fristen regnes fra den dag anmeldelsen er tilgængelig for kommunalbestyrelsen.

I praksis skal der dog regnes med, at arbejdet således ikke må påbegyndes, før 2 uger + normal postbesørgelsestid er gået.

Af §1.6 Stk.1 i Bygningsreglementet (BR15) fremgår det, at følgende byggearbejder kan ske uden byggetilladelse og anmeldelse jf. §1.6, stk. 1:

  • Ombygninger og andre forandringer i bebyggelser, såfremt ombygningen eller forandringen ikke medføre en udvidelse af etagearealet eller en væsentlig anvendelsesændring.

 

Hvis der i forbindelse med ombygningsarbejder og lignende sker en udvidelse af arealet, dvs. en forøgelse af bebyggelsesprocenten, skal der søges byggetilladelse hertil efter kap. 1.3.1 og kap. 1.3.2.

Inddragelse af udhuse, garager og lignende bygninger til beboelse er en væsentlig anvendelsesændring, som kræver byggetilladelse.

  • Udvendig efterisolering på maksimalt 25 cm betragtes ikke som en udvidelse af etagearealet i henhold til byggeloven. Udvidelsen skal dog meddeles til Bygnings- og Boligregistret (BBR).

 

  • Ændringer i antal værelser, køkkenforhold mv. skal indberettes til Bygnings- og Boligregistret (BBR).

 

  • Garager (dog ikke integrerede garager), carporte, udhuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende bygninger med et samlet areal på højst 35 m², som opføres i forbindelse med byggeri omfattet af kap. 1.3.1, stk. 1, nr. 3-5.

 

  • Garager, carporte, udhuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende bygninger, som opføres i forbindelse med byggeri omfattet af kap. 1.3.2, stk. 1, nr. 1, med et samlet areal på højst 20 m² pr. bolig, jf. §1.6, stk. 1, nr. 3.

 

  • Byggearbejder ved småbygninger på højst 10 m², omfattet af kap. 2.2.3.5. Opførelse af sådanne byggearbejder skal dog meddeles til Bygnings- og Boligregistret (BBR), jf. §1.6, stk. 1, nr. 4.

 

  • Byggearbejder ved åbne svømmebassiner, havepejse og terrasser i tilknytning til enfamiliehuse og sommerhuse, jf. §1.6, stk. 1, nr. 5.

Ja, et byggeri skal leve op til de bestemmelser, der var gældende på tidspunktet for byggeriets opførelse. Hvis der efterfølgende opførelsestidspunktet sker udvidelse af beboelsesarealet, eller en væsentlig anvendelsesændring, finder byggelovens regler tilsvarende anvendelse.

Dette fremgår af Byggeloven §2 Stk.4 som siger: ”Loven finder anvendelse på bestående bebyggelse uanset tidspunktet for bebyggelsens opførelse, når de enkelte bestemmelser indeholder udtrykkelig hjemmel herfor.”

For bygninger opført før den 1. marts 1961, var reglerne for disses opførelse henlagt til de enkelte kommuner.

Det første bygningsreglement trådte i kraft d. 1. marts 1961.

Det er altid både trist og en meget kedelig sag, hvis en entreprenør går konkurs før byggeriet er færdigmeldt.

Som bygherre og/eller bygningsejer, der du ansvarlig for, at der indsendes nødvendig teknisk dokumentation til kommunen. Dette følger af Bygningsreglementet BR15 §1.8 ”Tilladelse til ibrugtagning og færdigmelding”, nærmere bestemt af Stk.4, hvoraf det fremgår, at ”For bygninger omfattet af kap. 1.3.1 indsendes til opbevaring i kommunen dokumentation for, at bestemmelserne i kap. 3-8 er opfyldt, sammen med erklæringen i bilag 5”.

Ovenstående krav er samtidig en pligt der følger af byggelovens § 16 stk. 2, der siger, at ”Ansøgeren skal til kommunalbestyrelsen fremsende relevante tekniske oplysninger om bygningens data til brug for opbevaring”.

Denne pligt ophører derfor ikke, blot fordi entreprenørfirmaet går konkurs. Byggeriet kan således ikke lovligt tages i brug, før kommunen har modtaget den fornødne dokumentation.

Det er ansøger, der står inde for, at den fornødne dokumentation er vedlagt. Som eksempel på ”fornøden dokumentation” er der i bilag 5 til BR15 nævnt følgende:

  • Tegningsmateriale, som viser niveaufri adgang
  • Tegningsmateriale der viser eventuel lydisolering mod nabo
  • Tegningsmateriale der viser bygningens tæthed mod jord
  • Dokumentation for, at bygningens bærende konstruktioner opfylder bestemmelserne i bygningsreglementets kap. 4, jf. bilag 4 om statisk dokumentation, og at konstruktioner er udført i overensstemmelse med god byggeskik, f.eks. efter SBi-anvisning 258 etc.
  • Dokumentation for, at spær er leveret fra spærfabrik
  • Stabilitetsberegning
  • Dokumentation for, at konstruktioner og materialer ikke har et fugtindhold, der ved indflytning medfører risiko for skimmelsvamp (målingsrapport)
  • Dokumentation for at brandkravene er opfyldt, således at der haves et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau, eksempelvis efter eksempelsamlingen for brandsikring af byggeri 2010.
  • Energirammeberegning
  • Varmetabsberegning (ved ombygning)
  • Dokumentation vedrørende kloakforhold
  • Dokumentation vedrørende ventilation

Bemærkning

Det skal her bemærkes, at Kommunalbestyrelsen i forhold til dokumentationen alene er en arkivfunktion, og skal derfor ikke behandle den indsendte dokumentation. Dette fremgår af Vejledning til BR15 §1.8, stk. 4-5. Kommunalbestyrelsen skal således alene kontrollere, at ansøgeren har underskrevet erklæringen i bilag 5 til Bygningsreglementet BR15.

Ja, såfremt der inddrages en eksisterende udnyttelig tagetage til beboelse, kræves der en byggetilladelse, til dette formål. Dette fordi, der er tale om en væsentlig anvendelsesændring som er omfattet af byggeloven § 2.

Ja, som hovedregel bortfalder en byggetilladelse automatisk, hvis byggearbejdet ikke er påbegyndt inden 1 år fra tilladelsens dato, jf. byggelovens § 16, stk. 10.

Følgende fremgår af byggeloven §16 stk. 10: ”En tilladelse bortfalder, hvis det af tilladelsen omfattede arbejde ikke er påbegyndt inden 1 år fra tilladelsens dato. Må det antages, at et projekt, der omfatter flere bygninger, ikke kan færdiggøres inden 2 år fra dets påbegyndelse, kan tilladelsen begrænses til en del af projektet.”

Load More

 

Opret en brugerprofil eller log in for at starte et projekt og oprette en byggesagsbeskrivelse HER